Maki med agurk og sesamfrø

Sushi på den meget enkle måde.

  30-60min       Mild       Middel     Personer
Agurk kan evt. skiftes ud med andet grønt f.eks. avocado.
Fremgangsmåde

1. Kog sushiris jf. anvisningerne på pakken og bland dem med sushi su (risvineddike og sukker).

2. Læg tangarket med den blanke side nedad mod bambusmåtten. Bred ris ud på tangen i et ca. ½ cm tykt lag og lad et lille stykke i kanten af tangarket, som vender væk fra dig, være fri for ris.

3. Dup risene med en smule wasabi paste og læg agurkestavene i en stribe på tværs. Drys med sesamfrø og rul sammen. Luk rullen ved at fugte toppen af tangarket med få dråber vand.

4. Skær rullen i 6-8 stykker med en skarp kniv - dyp evt. kniven i vand jævnligt for at få flotte stykker.

5. Server drysset med sesamfrø og sammen med sojasauce, wasabi paste og sushi ingefær.

Du kan måske også lide